grande max magnum omni

Gud er overalt. over-fuckin-alt. man kan se Gud i alt. han er også der hvor man mindst venter det. Gud er mange andre steder ind i kirken. hvordan har man nogensinde fået den idé at han skulle være inde i en kirke? hvordan fik man nogensinde den idé at omtale en bygning som kirken? Gud er stor, større end religion, større end ord. Hans kraft gennemtrænger alt, det er selve livets kraft. Alt hvad nogen nogensine har omtalt som Det Guddommelige, det ER Gud. Jeg synes vi lutheranere er en smule fucked up, når vi mener at Gud er i ordet. Ordet som læses op i kirken. ORDET. ja, det er klart, ordet er et vidnesbyrd om Guds karakter og gerninger. men ordet blev kød i blandt os. KØD. og det er det stadig. Men man må huske på at Gud eksisterede længe før ordet, før bibelen. Han er SELVE LIVET. og vi er en del af det liv. Gud HAR velsignet os. Det var det allerførste han gjorde mod mennesket. Vi er allerede velsignede i kraft af at vi har evner til at skabe. Man behøver ikke en præst eller en kirke for at blive velsignet af Gud. tror I Gud har skabt religion? tror I han har skabt nogle små kasser, man kunne putte ham ind i? Gud er så fuckin stor og mægtig, man kan ikke undgå Gud, for det er selve livet. Gud er så fuckin grande, magnum, Gud er så mega omni! fuck religion og kirker og præster, ja sorry my dutch, vi ER kirken, vi ER præsterne, vi ER velsignet fra starten af. TILLYKKE! nå ja, og så er der jo lige det der med synden..

livet

der er så meget jeg gerne vil skrive. der er så meget jeg ville ønske jeg kunne lade være med at skrive. når man ofte er ude af funktion i to måneder ad gangen, så er det hård når man skal til at indhente det forsømte. så må man arbejde dobbelt så effektivt, mens man venter på den næste nedtur. sådan er livet. sådan er livet på disse kanter, i denne krop i hvert fald. vi kender ikke til andet. vi har ikke prøvet andet siden vi var 13 år og uskyldige. vi, altså pippi og mig. jeg skriver ikke så meget mere. det er ok. men nu må jeg skrive. der er mange refleksioner der skal ud. alle de ord. jeg orker næsten ikke at reflektere mere.

Pippi og livet - fragmenter

Jeg lever. Sådan rigtigt lever. Som menneskerne ude i hverdagen. Jeg lever. For første gang i et år. På den måde.

Jeg er blevet genoplivet, frelst, men min hjerne er stadig deprimeret. Dvs. delvist ude af funktion. I starten af ugen kunne jeg koncentrere mig helt op til 3x20 minutter. Idag går alting langsomt igen. Men måske er det ok.